Soft Lounge Chair vinder Danish Design Award

Thomas Bentzen har designet T04 Soft Lounge Chair for firmaet Takt.

Stolen har netop vundet Danish Design Award i kategorien Feel Good Furniture.

Kernen i stolens design er en tynd finérplade, der foldes ud over rammen som et stykke stof.

Juryen udtaler blandt andet som begrundelse for nomineringen:

Det tilgængelige prisleje og saml-selv modellen gør stolen til et slags avanceret, bæredygtigt IKEA-møbel, forstået på den måde, at her er stort potentiale til at skabe reel økonomisk impact.

Stolen der fremstilles hos Kvist Industries har en fem års garanti og er 100% miljøcertificeret.

Stolen fremstilles af træ fra bæredygtige skove, og den fulde forsyningskæde er certificeret.

Endvidere kan Takt pakke 5-7 gange flere produkter i samme volumen som en samlet stol og dermed reducere CO2-emission under transport.

Stolen er et glimrende eksempel på fremtidens møbeldesign og forretningsmodel.

Tillykke!

Se mere på danishdesignaward.com

20-23-06-kvist4 20-23-06-kvist3 20-23-06-kvist2 20-23-06-kvist1

Soft Lounge Chair