Børge Mogensen reolsystem

20-29-02-carlhansen-1

Nu producerer Carl Hansen & Søn for første gang Børge Mogensens fleksible reolsystem fra 1953.

Hylder og skabe er udført i en kombination af massivt træ og fineret MDF.

Hylderne har afrundede kanter og skabene er forsynet med greb, som er fræset ind i træet således, at skydelågerne glider forbi hinanden.

Reolsystemet fås i olieret eg, hvidolieret eg og olieret valnød.

Skabslågerne fås også i malet MDF i farverne grå, rødbrun, blå og grøn, som Børge Mogensen brugte på de oprindelige tegninger.

Stellet leveres i grå eller sort pulverlakering.

Hylder og skabsmodul kan mikses efter behov, og netop kombinationen af åbne og lukkede moduler giver reolsystemet et rytmisk og transparent udtryk.

Reolsystemet BM0253 kan tilpasses individuelle opbevaringsbehov og skiftende boligstørrelser.

Reolen er i sit afsæt kendetegnet af enkelhed, stabilitet og kvalitet. Den er samtidig yderst gennemtænkt og praktisk og lader sig funktionsmæssigt ikke begrænse af omgivelserne. Den er utrolig anvendelig og pladsbesparende, og så er materialevalget raffineret og håndværket udført med stor præcision.

Knud Erik Hansen CEO

Se mere om den spændende nyhed på hjemmesiden her

Carl Hansen & Søn A/S
+ 45 6612 1404
www.carlhansen.com

20-29-02-carlhansen-2