Snedkerprisen 2019 går til…

19-19-06-egevaerk

Snedkerprisen 2019 går til det unge snedkeri Egeværk, der indehaves af Mette Bentzen og Lasse Kristensen – begge udlært hos PP Møbler i Allerød.

Københavns Snedkerlaug fremhæver Egeværk som et eksempel på en moderne og innovativ snedkervirksomhed, der udfører smukt snedkerhåndværk i pagt med de allerbedste danske snedkertraditioner.

Egeværk skaber unikamøbler og brugskunst i høj klasse, og har med udstillinger i flere europæiske lande samt USA opnået et internationalt gennembrud.

Alt er gennemtænkt i jeres kompromisløse tilgang til håndværket. Træet er blevet et kald for jer, og I har sat barren højt, og slået igennem med international anerkendelse. Det glæder mig også, at i påtager jer at trække flere til faget og selv tager ansvar for lærlingeopgaven.

Oldermand Mads Raaschou

Se mere om Egeværk her.