Oplev Danmarks kommende arkitekter og designere

18-27-01-kadk

Lige nu udstiller 232 nyuddannede arkitekter og designere deres afgangsprojekter fra KADK – Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. 

Her kan du opleve eksempler på, hvordan den kreative talentmasse vil løse morgendagens designudfordringer.

Herover er et eksempel fra udstillingen – en stabelbar loungestol med flet i papirgarn, designet af Maiken Ditlev Lindhardt Johannesen.

Der er generelt fokus på, hvordan arkitektur og design kan styrke helbred og velstand på bæredygtig vis.

FN’s globale verdensmål har været temaet for KADK siden 2016.

De unge arkitekter og designere tager livtag med de helt store udfordringer, vi står overfor i verden i dag. De viser stort ansvar for den virkelighed, de er en del af, og de skaber konkrete brugbare løsninger til både det private og offentlige. Der er i den grad brug for deres engagement og professionelle kreativitet, når vi skal nå FN’s verdensmål. Jeg er derfor meget stolt over at sende de nye arkitekter og designere videre ud i livet.

Lene Dammand Lund, Rektor

Oplev de mange utroligt spændende og forskellige forslag på at løse problemer på en bæredygtig måde.

Udstillingen er åben 30.6. 2018 til den 19.8. 2018 og kan opleves på:

KADK
Udstillingen og Festsalen
Danneskiold-Samsøes Allé 51-53
København

Klik her for yderligere information om udstillingen.