Mistral får et frisk pust

hammel_mistral
Møbelserien Mistral har gennem mange år været et trumfkort for den danske møbelproducent Hammel Furniture, som med succes har solgt den til en lang række møbelkæder og butikker i en lang række lande. Men også stærke trækheste har brug for ny energi, og derfor har Hammel Furniture valgt at give møbelserien en helt ny profil gennem en omfattende brandingproces, der skal slå Mistral-navnet endnu bedre fast hos både forhandlere og forbrugere.

Mistral var oprindeligt en opbevarings-møbelserie til dagligstuen, men den er gennem årene blevet udviklet og udvidet, så den nu tilbyder indretningsløsninger til næsten alle boligens rum – spisestuen, entreen, hjemmekontoret, soveværelset m.v. En af ideerne med den nye profil er netop at gøre opmærksom på de talrige møbleringsmuligheder, som Mistral-serien rummer, siger CEO Jens-Ole Staghøj, Hammel Furniture.

mistral_logo

Det gennemgående grafiske element i den nye profil er ”Mistralen”, som er kælenavnet på det karakteristiske dobbelt-koniske håndgreb. Dette greb blev designet af arkitekt Jacob Jacobsen i starten af 2000-tallet og har lige siden prydet alle Mistral-låger og skuffefronter. Nu optræder den også i det nye Mistral-logo og er desuden blevet en animeret figur i en ny profilvideo, som du kan se her.

Mistral-konceptet omfatter også en helt ny hjemmeside www.mistral-furniture.dk med udførlig produktoversigt, tegneprogram og møbleringsforslag.