Gæt en forkortelse: PoSpiSto

20-03-06-fdb

Hans-Christian Bauer har designet spisebordsstolen PoSpiSto for FDB Møbler.

Navnet er en forkortelse for polstret spisebordsstol, og det er det, den er.

PoSpiSto tilbydes i seks farvekombinationer; natur egestel med mørkeblåt stofsæde, gråt stofsæde eller sort lædersæde samt sort egestel med mørkeblåt stofsæde, gråt stofsæde eller sort lædersæde.

PoSpiSto er en magelig stol med polstret sæde og god ergonomi, der lever op til ønsket om at “forlænge hverdagens pauser ved spisebordet”.

Stolen er en leg med stramme og bløde former, hvilket blandt andet kan ses i mødet med det bløde, polstrede sæde og den afrundede træbund, som giver karakter til stolen.

Hans-Christian Bauer

Spisebordsstolen blev til i forbindelse med projektet Skud på Stammen, som FDB Møbler har været sparringspartner på siden 2016.

Her samarbejder nogle af Danmarks førende møbeldesignere med nyuddannede møbelsnedkere, snedkerelever og møbelpolstrere.

FDB Møbler produceres af Kvist Industries.

Se eventuelt mere på FDB Møblers hjemmeside her.