Dette års Finn Juhl pris går til…

18-23-04-finnjuhlprice

Arkitekten Dorte Mandrup, professor Anders Abraham og kurator Marie Louise Helveg Bøgh.

Finn Juhl (1912-1989) er verdenskendt som møbeldesigner – men i år havde Wilhelm Hansen Fonden, der uddeler priserne, fokus på Finn Juhls virke som bygningsarkitekt, som kurator og som lærer.

Priserne blev motiveret af Christian Bundegaard:

Arkitekten Dorte Mandrup
har ligesom Finn Juhl altid insisteret på, at kunstnerisk integritet og funktionelle løsninger skal kunne rummes inden for samme værk. Det kræver en vis barnetro på det æstetiske i vores hverdag

Professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Anders Abraham
går til arkitekturen som den abstrakte maler går til naturen: han tager ikke noget for givet, men gætter på at der er en sandhed bag kulisserne

Kunsthistorikeren Marie Louise Helveg Bøgh modtager prisen på vegne af kunstner- og designerfællesskabet Fabrikken på Amager:
Det kræver a hell of a blæksprutte at skabe arbejdsro, sammenhold og inspirerende rammer for ikke færre end 80 uhyre selvstændige kunstnere og designere

Priserne blev i år uddelt i Dansk Arkitekturcenter i det netop indviede Blox – Finn Juhl priserne er hver på 100.000 kr.

På billedet herover ses fra venstre:
Frants Nielsen, der modtog prisen på vegne af Dorte Mandrup
Christina Capetillo, der modtog prisen på vegne af Anders Abraham
Marie Louise Helveg Bøgh

Foto: Lars Nybøll